Velkommen
Eminent med køer
Bodil og Ghandi

LABØLLEGAARD

Jorden dyrkes økologisk og biodynamisk

 

Velkommen til den skønne ø, Fyn, nærmere bestemt Nordfyn lidt syd for Bogense. På dette kuperede terræn ligger gården Labøllegaard,en lille ejendom med 4 tdl jord til som skråner smukt ned mod en lille sø. På disse marker pynter vore Skotske Højlandskvæg, det er en daglig fornøjelse at kigge på disse skønne dyr.

Der er kommet 6 tld. jord mere til og dermed er vi selvforsynede i grovfoder til dyrene, gården drives ud fra en holistisk livssyn, vi anvender ikke NPK gødning, men opbygger jorden (humus) ved hjælp af effektive microorganismer Biosa-herb, egen kompost tilsat tang, samt Natur-gødning fremstillet her på gården af hø-te, brændnælde og huminsyre fra vores kompost.

 

Egenproduktion af dyrefoder udgør 90%.

 

Gårdbutikken

Der sælges super lækkert Skottekød, produceret holistisk og på vej mod økologisk og Biodynamisk, krogmodnet i 21 dage, kødet er vakuumpakket og nedfrosset.

SPEGEPØLSER: Glutenfri, Laktosefri og Nitritfri, ingen numre, 100% Skottekød.

GRILLPØLSER: Glutenfri, Laktosefri og Nitritfri, ingen numre, Rent Skottekød, 12 % Biodynamisk svinebacon,Tapiokamel, løg, salt og peber.

Et naturligt valg

Vel overstået økologikontrol

Så er det årlige økologi kontrol overstået, ingen bemærkninger, endda alt papirarbejdet var ok, dejligt.

Se kontrolrapport her

Omlægning til Biodynamisk !

Økologi dækker ikke helt den måde vi arbejder på, derfor har vi kigget på det Biodynamiske, den passer meget bedre til vores syn på vigtigheden af jordens sundhed, som for os er den bedste vej til bedre sundhed blandt dyr og mennesker, derfor er vi påbegyndt omlægning til Biodynamisk Landbrug, Regler for Demeter 2017 kan læses her.

 

Skal vi vælge økologiske fødevarer?

Er danske konventionelle fødevarer bedre eller ligeså gode som udenlandske økologiske?

 

Se DTU fødevareinstituttets resultat af stikprøvekontrol af fødevarer, 2. kvartal 2017

Læs også: Forsker: Pesticider i maden har sin pris

Giftfri dyrevelfærd.

Økologer må anvende de samme midler mod lus og skabsmider som andre landmænd, dog er tilbageholdelsestiden dobbelt så lang hos økologer inden slagtning. Men det er muligt, at bekæmpe disse meget generende kryb, på en naturlig måde. Vi har lavet et forsøg siden oktober 2016 med det naturlige produkt HEMEXCIDE. Se folder her

Video lavet af Fyens dk

NYHEDER

Natur-gødning virker!

Slut juli måned lavede vi det første forsøg med hjemme produceret gødning, inden udbringning hældte vi denne naturgøædning i en halv cirkel på marken, nu knap 2 måneder efter er efekten stadig synlig. I samarbejde med Knud Denker-Jensen har vi fremstillet en blanding bestående af Hø-te, Huminsyre= perkolat fra vores husdyrgødning, brændenælde udtræk, Biosa Herb og økologisk sukkerrørsmelasse, blandingen skal iltes i 24 timer, denne opgave klarede Skamby-El med en omvendt Vortex-pumpe. Blandingen skal udspredes månedlig i perioden april til september, det kan næsten ikke blive april 2018 hurtig nok!

Hjemmelavet Natur-gødning virker!

Skotsk Højlandskvæg

 

Køb Skottekød fra dyr der har haft et godt liv.

Vi forsøger at have medicinfrie dyr, blandt andet ved at sørge for god ernæring og hvis de skal behandles klares det, i langt de fleste tilfælde, med homøpatiske midler.

Slagtning foregår ved nedskydning på marken, som man er velkommen til at overvære, og med egne øjne se, hvor upåvirket dyrene er.

 

Vort mål er at lave gode avlsdyr med et godt temperament, alle vore dyr er håndtamme og vant til daglig kontakt. Du er altid velkommen til at aflægge vores besætning et besøg.

 

Vi er en Aktiv avlsbesætning.

 

Fotograf Henrik Pontoppidan

ØKOLOGI

 

Vi er påbegyndt omlægning til Økologi pr. 01. maj 2016.

Det betyder at vores jord, der hvor dyrene græsser og hvor vi høster deres vinterfoder, dyrkes økologisk.

Vores dyr fodres allerede i dag 100% økologisk. Men det varer desværre et par år før det røde mærke kan ses på vore kødpakker.

Autorisationsbevis økologi

 

Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.”

Labøllegaard v/ Margith Bjerre og Villy Rasmussen

Labøllevej 21, 5471 Søndersø. Tlf. 24240084 eller 40356055. Send en mail