På Labøllegaard vægter vi dyrevelfærden højt, og derfor bliver vi også anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Trivsel er nøgleordet som skabes ved at tilgodese dyrenes naturlige adfærd og behov, på dyrenes præmisser. Alle vores dyr får navne – for vi vil kende dyrene, så dyrene kender os.
Samtidig forsøger vi også at gøre bedriften så naturlig som muligt:
Skotsk højlandskvæg er en gammel race, der er født til det frie liv. Derfor går vores kvæg ude året rundt – naturligvis med mulighed for at søge ly og læ.
Vi mener derudover, at koens mælk er forbeholdt dens kalve. Derfor lader vi kalvene gå med deres mor i omkring otte måneder. Hvor efter moderkvæget får 2-3 måneders ferie, inden hun igen får en ny kalv.
Så når vi siger, at vores dyr er sunde, så mener vi det.
Sunde dyr er raske dyr og dermed medicinfri. Hvis de en meget sjælden gang har brug for behandling, bruger vi naturlige, homøopatiske midler.
Økologi på et højere niveau.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes