Labøllegaard - Økologisk - Biodynamisk jordbrug


DEN SUNDE JORD

GIVER SUNDE PLANTER

GIVER SUNDE DYR

SIKRER SUND MAD

Sund jord:

Alt afhænger af, hvordan jorden fungerer.

På Labøllegaard arbejder vi derfor intensivt på at gøre jorden sund og frugtbar – ved hjælp af naturens egne produkter. Vi har gennem flere år udviklet på vores naturgødning til jorden, som består af udtræk af kompostjord - hø og brændnælder, dertil mælkesyrebakterier.

Regnorme, svampe og bakterier under jorden skal nemlig også fodres for at sikre, at jorden får den rette konsistens og den rigtige ”krymmel” – det, der kaldes humus ( kulstof). Jo højere humusprocent, jo bedre arbejder jorden. Liv skaber liv.

BIO - DYNAMISK

                                        LIV         -    VIRKENDE VED EGEN KRAFT

Biodynamisk kvæg biodynamisk græs høns

Holistisk afgræsning

Men vores  biodynamiske skotsk højlandskvæg og vores biodynamiske græs-høns spiller også en vigtig rolle for, hvordan jorden har det:

Komøget fungerer som naturlig gødning på lige fod med hønsemøget. Og når vores høns, som går sammen med kvæget, pirker i kokassen, sørger de for, at akomøget bliver jævnt fordelt på græsmarken.

Hver dag åbner vi op for vores kvæg og høns til et nyt afgræsningssted, det kaldes holistisk afgræsning, og først efter 18-20 dage er de tilbage ved udgangspunktet.

Det betyder, at vores græs får et bedre rodnet, og jordens frugtbarhed forbedres.

Sunde planter:

Den sunde jord på Labøllegaard er grobunden for vores sunde planter, baseret på økologiske og biodynamiske dyrknings principper.

Jo mere mikroliv, vi kan lave omkring en rod i jorden, jo flere vitaminer og mineraler kan vi tilføre planten.

Og hos os er græs ikke bare græs.

Vores græsmarker består af over 20 forskellige plantearter og urter – eksempelvis persille, kommen og chikorium.

For planternes egenskaber påvirker hinanden og giver dermed et større næringsindhold i græsset og mere energi til jorden.

Det betyder også, at vores høns og vores kvæg får en mere alsidig og nærende kost.

Sunde dyr:             

På Labøllegaard vægter vi dyrevelfærden højt, og derfor bliver vi også anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Trivsel er nøgleordet som skabes ved at tilgodese dyrenes naturlige adfærd og behov, altid på dyrenes præmisser. Alle vores dyr får navne – for vi vil kende dyrene, så dyrene kender os.


Samtidig forsøger vi også at gøre bedriften så naturlig som muligt:


Skotsk højlandskvæg er en gammel race, der er født til det frie liv ude i naturen året rundt – naturligvis med mulighed for at søge ly og læ.

 

Vi mener derudover, at koens mælk er forbeholdt dens kalv, præcis som  det er i naturen. Derfor lader vi kalvene gå ved deres mor i omkring otte måneder, hvorefter koen får en tiltrængt kalve-fri ferie i 2-3 måneder, inden den nye kalv melder sin ankomst.

Dyrevelfærd ko med kalv

Sund mad:

Den sunde jord, de sunde planter og sunde dyr er garanten for sund mad.

Oksekødet fra vores 100% græsfodrede skotsk højlandskvæg er derfor biodynamisk kvalitets oksekød – det sundeste og reneste.

 

Oksekødet tilmed lækkert,mørt og smagfuldt. I dyrets fedt har vi det høje indhold af Omega-3 fedtsyre, derfor er dyrets fedt meget værdifuldt. Dette opnåes ved rigeligt sundt græsfoder, helt stressfrit liv og tilsidst en dygtig slagter, som kan mærke hvornår krogmodningen er optimal.

Vi slagter et dyr, når det er mellem to og tre år gammelt, langsom tilvækst er vigtig for det sunde oksekød. Det foregår ved nedskydning på marken, så dyret undgår en stressfyldt tur til slagteriet – stress, der ellers ville sætte sig i kødet.

 

Oksekødet fra Labøllegaard har derudover et dokumenteret højt indhold af de essentielle omega 3-fedtsyrer, som er vigtig at få fra den mad vi spiser.